Syv stærke vaner fra verdens bedste kommunikatører
Barack Obama har det, Oprah Winfrey, Bill Clinton og Richard Branson har det – evnen til at brænde igennem overfor andre mennesker.
”Personlig Gennemslagskraft” er en bog, der henvender sig alle, som ønsker konkret vejledning og inspiration til at styrke deres evne til at profilere sig og blive bedre til at kommunikere.
Personlig gennemslagskraft er i stigende grad en efterspurgt kompetence hos ledere og medarbejdere. Og med god grund: Vi forholder os til personer af kød og blod, og i den forbindelse giver det god mening, at personlig gennemslagskraft er et af tidens højest prioriterede krav.
Jesper Klit præsenterer i sin nye bog læseren for en række enkle værktøjer, metoder og indsigter til at udvikle læserens personlige gennemslagskraft. Bogen er bygget op omkring de syv stærkeste vaner fra verdens bedste kommunikatører– bl.a. Barack Obama, Oprah Winfrey, Bill Clinton og Richard Branson – forklaret på syv kapitler og udstyret med en lang række nyttige øvelser, faktabokse, eksempler, spørgsmål til refleksion og konkrete forslag til handling.
”Personlig Gennemslagskraft” er en bestseller, der nu er ude i tredje oplag og en engelsk udgave af bogen er på vej.
”Jeg vil gerne anbefale denne bog, fordi den skiller sig ud fra den store mængde bøger om dette område som en let læst, men også omfattende detaljeret og meget konkret bog om et vigtigt emne”
Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Århus
”Det er en dejlig lettilgængelig bog, der samtidig giver meget brugbare modeller i kunsten at kommunikere effektivt. Jeg har fundet gode og konkrete råd til at forbedre min egen gennemslagskraft og til at gøre min kommunikation væsentlig mere klar og målrettet.”
Lene Skole, koncerndirektør, Coloplast A/S
” Den moderne leder er en synlig og kommunikerende leder. Og bogen ”Personlig Gennemslagskraft” er en fremragende guide og inspiration for ledere og specialister, der har ambitioner om at udfolde deres fulde kommunikative potentiale. Ledelse og kommunikation er nemlig to sider af den samme sag".
Alfred Josefsen. Administrerede direktør, Ima A/S
”Bogen er godt skrevet og strukturerer på en god måde alle de ting, vi som er afhængige af kommunikation i vores daglige arbejde bør være bevidste om”
Pål Thore Krosby, koncernchef Aller Media
”Det er sjældent, at jeg anerkendende nikker til en fagbog om kommunikation på dansk. Men "Personlig Gennemslagskraft" kombinerer forbilledligt det praktiske fokus på håndværket via gode, konkrete øvelser med en passende dosis modeller og perspektivering. Endda på ambitiøst internationalt niveau. Jeg anbefaler varmt bogen til både kommunikationsfolket, der skal rådgive vore ledere og dermed skal være helt skarpe i både begreberne og metoder - og til den enkelte leder, for hvem den personlige kommunikation bliver stedse vigtigere. At Jesper Klit så oven i købet formår at personificere bogens styrker gør det bare endnu mere overbevisende”
Anders Monrad Rendtorff, VP Corporate Communications, Coloplast